Et stort flertal af danskere afviser, at de pårørende i fremtiden skal passe familiens ældre mere, end det sker i dag.
Dermed afviser de det fremtidsperspektiv, som sundhedsøkonom, professor Kjeld Møller Pedersen, for en uge siden rullede ud i Jyllands-Posten, da han sagde, at danskerne i fremtiden skulle passe deres ældre familiemedlemmer, som havde brug for hjælp, i langt højere grad, end det sker i dag.
Når folk svarer, som de gør, skyldes det, at de opfatter ældreplejen som en ydelse, de har betalt for over deres skattebillet.
Niels Ploug samfundsforsker, Danmarks Statistik
Ifølge Kjeld Møller Pedersen ville det være nødvendigt, fordi der over det næste tiår vil komme 30 pct. flere ældre over 80 år, hvoraf en del ikke vil kunne klare sig selv. Og da en gennemsnitlig 80-årig koster samfundet 104.000 kr. om året i social- og sundhedsudgifter, ville det samfundsøkonomisk ikke kunne hænge sammen, når politikerne bebuder nulvækst eller meget lav vækst i de offentlige udgifter, vurderede Kjeld Møller Petersen.
Den aften Grethe gik ud og aldrig kom hjem igen
79-årige Grethe Ditlefsen var egentlig på vej i seng på plejehjemmet i Hjortshøj ved Aarhus. Fire uger senere blev hun fundet død i et krat.
Men danskerne er ikke meget for at skulle passe deres ældre pårørende, der har brug for hjælp, viser en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har foretaget for Jyllands-Posten.
I alt 71 pct. af danskerne siger nej til, at de pårørende bør passe de ældre mere, end de gør det i dag, mens kun 22 pct. siger ja. Resten svarer ved ikke. Mens kun 18 pct. af kvinderne mener, at de pårørende bør passe de ældre, gælder det for 26 pct. af mændene.
Samtidig viser målingen, at de unge er den aldersgruppe, der mener, at de ældre skal passes mere af de pårørende. Det synspunkt bliver mindre og mindre udpræget i de ældre aldersgrupper.
Logisk nej
Danskernes nej til at passe de ældre familiemedlemmer er ganske logisk, siger samfundsforsker, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik, Niels Ploug, som i mange år har forsket i danskernes holdning til velfærdssamfundet, blandt andet på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.
»Ja far, jeg har kakao med«
Socialminister Annette Vilhelmsen (SF) fortæller om livet med sin demente far.
»Når folk svarer, som de gør, skyldes det, at de opfatter ældreplejen som en ydelse, de har betalt for over deres skattebillet. Danskerne accepterer i vid udstrækning det relativt høje skattetryk, vi har her i landet, og en af de klare årsager til det er, at de synes, at de får noget for pengene – blandt andet i form af, at det offentlige tager sig af både deres børn og deres forældre, hvis der er behov for det,« siger Niels Ploug.
Han giver Kjeld Møller Petersen ret i, at det voksende antal ældre bliver en udfordring for samfundet.
»Det er rigtigt nok, at hvis man vil begrænse væksten i den offentlige sektor, så kan velfærdssamfundet komme under økonomisk pres. Men serviceydelser som plejen af de ældre vil være meget afgørende for befolkningens opbakning til velfærdsstaten. Det vil politikerne være nødt til at forholde sig til,« siger Niels Ploug.
Pårørende mere i spil
Den opfattelse deles af cheføkonom i Kommunernes Landsforening, Jan Olsen:
»Undersøgelsen her bekræfter, at ældreomsorg er og fortsat vil være et centralt gode i vores velfærdssamfund. Det vil være højt prioriteret, både politisk og blandt borgerne. Men indholdet i og omfanget af denne ældreomsorg vil skifte karakter, både i takt med at de ældres sundhedstilstand og de fysiske rammer ændrer sig Men der vil sandsynligvis samtidig også ske en udvikling i holdninger til, hvad de pårørende kan og vil tage sig af,« siger Jan Olsen
2013/09/24 21:09:43瀏覽5820|回應10|推薦41
今天去弟弟家,弟妹問了我一個問題:「北歐的福利是不是很好?」
說真的,這是個很難回答的問題。
這幾年,在國內某些報章媒體大量報導下,突然之間,一個原本不被國人所熟知的世界角落變得大大的熱門起來。又是簡約之風,又是成功的教學模式,又是世界最快樂的國民等等之類的報導,一下子,北歐幾乎成了天堂的代名詞。
好啦,天堂我也住過了。如果你問我對天堂有甚麼看法,那我會說:其實也還好。所謂的也還好,就是台灣其實也沒有太差。
倒是我每次看那些報導,都在想:怎麼看起來好像也沒錯,但就是跟我每天上丹麥媒體讀當地報導得到的印象不太一樣?就像是配上了不同音樂的畫面,畫面一樣,但你直接去看丹麥媒體,得到的印象可以說是悲愴交響曲 vs 快樂頌吧。
回到主題:北歐的福利是不是很好?
讓我先提醒大家:丹麥的個人所得稅稅率是世界第一高的!沒錯!這個土地面積只比台灣大一點點,人口不到台灣四分之一的小國,在個人所得稅稅率排行榜上穩居全球寶座。有多高?以小妹以前普通上班族適用最低的稅率而言,大概要繳一半左右的所得稅給政府。稅賦、所得和消費皆高在北歐不是秘密。福利好不好?你不妨把國家想像成是個會員俱樂部,繳那麼多會費,你不會要求服務要好嗎?所以北歐的福利好不好?當然好啊。不好的話你甘心繳那麼多稅嗎?(而且要沒有貪官)再說所謂的福利,本來就是花你自己的錢,這很稀奇嗎?
我還要提醒你,花你自己的錢就算了,你的錢搞不好是用在隔壁那個好吃懶作裝病不去工作的鄰居身上,你上班繳完稅後的錢,還比不上他不工作可以領到的社會福利。Google一下相關的字眼,跳出來的文章你全部讀完後托福可以考滿分。這種現象別的地方我不知道,起碼在英國是非常嚴重的。在丹麥前一陣子一個統計數字出來,有25萬目前在領失業救濟的人最好繼續失業,因為除非他們找到高薪工作,不然如果是去做打掃(這我就做過)等低薪工作,還不如坐著領失業救濟投資報酬率還比較高。依我來看,北歐式甚至是全歐洲式的福利制度真的就是容易養懶人。以前不夠全球化,競爭沒有這麼激烈,對國內產業保護容易的時代還突顯不出來,現在可能嗎?
現在問題來了,這就是我針對弟妹問的那個問題說很難回答的原因。
北歐福利好,過去很好,現在也還沒垮,但是未來.......這樣說吧,他的社會福利模式會跟亞洲愈來愈接近。明年不會,後年不會,但慢慢的會。
讓我舉上週在丹麥一個主流媒體上引起廣泛討論的議題。大意是某位首長呼籲丹麥民眾日後要多承擔照護長者的責任。
你大概會想:照護父母本來就是天經地義的事情,就算是沒有能力或限於事實力有未逮,也還有社會道德約束力讓人不敢大聲說不吧?
但民調的結果顯示,有高達百分之七十一以上受訪者對照護家中長者說不!(http://jyllands-posten.dk/indland/ECE5991673/nej-til-at-passe-familiens-aeldre/ )這下子,您大概又會想這些丹麥人還真冷血,自己的骨肉尊親都不願意照護,還說得這樣明目張膽。反了反了。其實不是他們冷血,繳了那麼多稅,政府跟你說沒錢要你自己想辦法,你甘願嗎?這還是現在,以後自己老了呢?現在政府都不能靠了,以後還有指望嗎?
妙的是,不少長者自己也表示不願意被子女照護。寧可讓受有專業訓練的看護來照顧自己也不願接受被子女照護這樣「沒尊嚴」的事情。(譬如如廁洗澡等等)
問題是,政府沒錢啊。不然幹嘛提出要親屬多承擔照護家中長輩的責任?接下來十年(其實我想這是很保守的估計),丹麥超過80歲以上的人口會比現在增加30%。而每一個80歲的老年人口平均要花掉社會一年約台幣56萬的健康醫療成本。
其實這幾年丹麥的媒體還有英國也是,幾乎天天都有報導這裡預算刪那裏預算砍的消息。人口老化加上經濟衰退,失業率又高,現有的福利模式又讓人缺乏工作的動機。哪個天才來告訴我:錢從哪裡來?現在他們花在福利上的錢,根本就是透過舉債才有辦法支撐,就像你借錢來買藍寶堅尼住河岸豪宅,你真的算是有錢人嗎?如果有哪個天才告訴我問題的答案,等梅克爾任期屆滿後你去選德國總理,保證你選上,就算你不是德國人他們也會拜託你求你為你修改法律。不,我看2015年直接去接英國首相還快一點,因為英國的經濟和福利國政策下桶下的問題還真不是普通人可以解決的。
所謂的福利國,除非是阿拉眷顧的產油國,不然都和高稅賦脫不了關係。北歐人現在暫時還擺脫不了高稅負的宿命,問題是福利已經在縮水了。過去那套從搖籃到墳墓的模式早就不存在了(以這幾年丹麥在老年照護上砍的服務來看,說不定還是送你進墳墓的推手咧)。台灣雖然沒有北歐那套福利,事實上因為文化的緣故那肯定在台灣也是行不通的,但是福利國模式在很大的程度上會改變我們和家人甚至配偶間的相處模式。沒有說哪一套一定比較好,但我個人偏愛自己做決定自己承擔風險,不願意把錢交給國家這個公司去經營分配,就算賠錢我也甘願;我也寧可接受家庭責任這個甜蜜的負擔,人和人之間有些鳩葛也沒甚麼不好,一切都讓國家去打理雖然可以耳目清淨,但卻會把人與人間的關係一併剝奪,也就是我們所謂的人情。
台灣人因為習慣了靠自己,以及家庭間互助的力量一向較西方強,所以相對而言對於外來衝擊的應變能力較強。因為我們本來也就對政府沒太多期待,大不了就吃自己,所以晴天時會存雨天糧;反而是那些素有福利國之稱的國家,現在已經是寅吃卯糧,但人民習慣了一切有政府撐腰,再加上繳的稅又高,很難接受政府沒錢的事實。這就是人性。
還是靠自己吧,自己最可靠。
出處:老丐淺論多元家庭 - 不平則鳴 - udn城市https://city.udn.com/50539/5039771#ixzz2tA9e3raB